Serviceaftaler – en god investering
Et stoker-/pillefyr arbejder mange timer om året, og når det går i stykker eller har driftstop, skyldes det i 99% tilfælde manglende vedligeholdelse.
Du kan sammenligne det med en bil. Hvis ikke den bliver passet, går den hurtigere i stykker og skal have udskiftet reservedele. Mange investerer også i serviceeftersyn, hvor den bl.a. får en undervognsbehandling hvert år. Hvorfor? Fordi så holder den længere, og investeringen bliver mere rentabel.
Derfor er vedligeholdelse meget vigtigt, og hvis du sørger for det, kan du forvente en levetid på dit fyr på ca. 15-20 år. Vi anbefaler som minimum et årligt tjek, og hvis du ikke har tid eller lyst til selv at efterse det og sørge for optimal ydelse, kan du indgå en serviceaftale med Pillefyrservice. Så klarer vi det for dig, og du skal ikke selv huske på at få det gjort.
Hvis du foretrækker det, udfører vi også almindelige servicebesøg, når du mener, der er behov for et tjek. Kontakt os, så ringer vi til dig og aftaler et besøg.
Hvis du har installeret et helt nyt stoker-/pillefyr, kan vi tilbyde dig et opstartsbesøg, hvor vi sørger for at indstille fyret korrekt, instruerer dig i at bruge det og rådgiver dig om optimal udnyttelse. Kontakt os, så ringer vi til dig og aftaler en dag og et tidspunkt.
Læs mere om vores serviceaftale, servicebesøg og opstartsbesøg.