Ordbog over pillefyr er en samling af ord, som bliver brugt i forbindelse med pillefyr, og som er gode at kende. Vi udbygger den løbende, og har du forslag til ord, som vi skal have med, er du velkommen til at sende os en mail på info@pillefyrservice.dk.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Træpillernes askemængde har betydning for, hvor tit pillefyret skal renses, og hvor let der dannes slagger, der kan medføre driftstop. Derfor skal du vælge træpiller med så lav en askemængdeprocent som muligt.
Den temperatur, hvor asken fra træpillerne smelter sammen. Aske øger risikoen for slagger, og jo lavere askesmeltepunktet er, jo højere er risikoen.
Ved afbrændingen af træpiller frigøres der energi, og brændværdien angiver energimængden i kilojoule pr. kg brændsel.
En faldskakt er en sikring mod tilbagebrand. Ilden i brænderen kan ikke brænde tilbage til pillemagasinet, fordi faldskakten skaber luft mellem de træpiller, der er i brænderen, og træpillerne i magasinet.
En fotosensor overvåger forbrændingen og er koblet til pillefyrets styresystem. Vha. fotosensoren justerer styringssystemet varmen efter behov.
En lambdasonde placeret i røgrøret måler iltprocenten i røggasserne. Hvis der er en høj iltprocent, er det tegn på for lidt brændsel eller for stor lufttilførsel. Når fyrets styresystem registrerer dette ved hjælp af lambdasonden, regulerer styringen, så forbrændingen optimeres.
Det er vigtigt, at vandet, der løber tilbage i kedlen, når det har været gennem husets varmesystem, ikke er koldt. Ellers dannes der kondens, og det giver stor risiko for tæring. En kedelshunt sørger for, at returvandet bliver varmet op. Det sker ved, at lidt af det opvarmede vand, der løber frem i systemet, bliver blandet sammen med det vand, der kommer retur. En tommelfingerregel er, at returvandet ikke må være under ca. 40-60 grader.
Se røgrør.
Lambdasonden registerer mængden af ilt i røggassen og sender signal til pillefyrets styresystem, som sørger for at tilpasse lufttilførslen eller tilførslen af træpiller herefter.
Lignin er det naturlige bindemiddel i træ.
Løbesod er tjærestoffer, der dannes i skorstenen, når træpillerne afbrændes. Det kan give mørke pletter og misfarvninger og også en sur lugt. I værste fald kan det medføre skorstensbrand.
For at undgå løbesod er det vigtigt, at skorstenen passer til pillefyret. Moderne pillefyr har meget lave røggastemperaturer, og det skaber kondens i skorstenen, og dermed opstår risikoen for løbesod. Skorstene af ældre dato kan typisk ikke klare kondensen, da de er beregnet til højere røggastemperaturer. Derfor bør man altid kontakte sin lokale skorstensfejer, inden man installerer et pillefyr, så man er sikker på at have den rigtige skorsten.
Nogle pillefyr har modulerende drift. Det vil sige, at fyret tilpasser driften efter varmebehovet. Når en bestemt temperatur er nået, skruer det ned, og skruer op igen, når temperaturen skal være højere. Det svarer til, at man sætter kogepladen på komfuret på højeste blus, og sætter den ned igen, når vandet i gryden koger.
Ved installationen af et pillefyr skal den lokale skorstensfejer godkende anlægget for således at sikre, at opstillingen er forsvarlig og følger alle krav vedr. brandsikkerhed. Samtidig skal skorstensfejeren også underskrive en prøvningsattest.
Et pillefyr skal bl.a. overholde lovbestemte krav om emission (udledning af forurenende partikler). Producenterne af pillefyr skal fremvise en prøvningsattest på deres anlæg, som bevis på, at kravene bliver overholdt. Den lokale skorstensfejer skal underskrive attesten i forbindelse med installeringen, og det er ejerens ansvar at sørge for, at der er en underskrevet prøvningsattest som dokumentation for, at loven bliver fulgt. Kontakt derfor producent/leverandør for udlevering af en prøvningsattest.
En retarder øger hedefladens effektivitet ved at skubbe røgen fra forbrændingen ud mod fladerne. Den er placeret i røgrørene, fx som kæder. Fordelen er, at varmen udnyttes bedre, men det kan være en ulempe, at retarderen øger luftmodstanden, så behovet for træk bliver større. I nogle af de nye modeller af pillefyr er retarderen indrettet, så den kan bevæge sig og bruges i forbindelse med automatisk rensning af kedlen. Det vil sige, den er med til at holde kedlen ren, så den fungerer mere optimalt.
Moderne pillefyr har lave røggastemperaturer. Det vil sige, at energien fra træpillerne udnyttes mest muligt, og fyret har en høj virkningsgrad. Det vil også sige, at der dannes meget kondens, og derfor skal man være opmærksom på, om skorstenen kan tåle dette. Skorstene af ældre dato er ofte indrettet til høje røggastemperaturer, og hvis de kombineres med et nyt pillefyr, vil der blive dannet meget løbesod. På lang sigt vil en gammel skorsten blive nedbrudt og ødelagt, og i værste fald kan det være farligt, fordi røggasserne trækker ud i boligen. Når man overvejer at investere i et pillefyr, bør man derfor kontakte sin lokale skorstensfejer for råd og vejledning.
Røgrør kaldes også konvektionsrør. De er placeret enten lodret eller vandret lige over selve brændkammeret på kedlen. Her bliver røggasserne ført igennem, når træpillerne bliver brændt, og en del af varmen bliver herefter afgivet til kedlens vand og ført rundt i husets varmesystem. Det er vigtigt, at røgrørene er rene, så varmen fra forbrændingen udnyttes bedst muligt.
En røgtemperaturføler placeres i røgrøret og måler røggastemperaturen, som så vises i pillefyrets styring i displayet. Det er en god måde at holde øje med, om fyret trænger til at blive renset. Hvis temperaturen bliver høj, er det nemlig tegn på, at der er meget snavs, som hindrer, at varmen fra forbrændingen udnyttes optimalt og i stedet ryger op i skorstenen. En røgtemperaturføler er ofte ekstra tilbehør, som kan tilkøbes, hvis man gerne vil have denne mulighed for at følge med i røggastemperaturen.
Slagger bliver dannet, når asken fra træpillerne begynder at smelte. Det medfører, at fyret skal renses tit, så slaggeren ikke forringer forbrændingen og i sidste ende får fyret til at stoppe til. Kvaliteten af træpillerne har betydning for, hvor let der dannes slagger. Se vores artikel om kvaliteten af træpiller.
Tilbagebrand betyder, at ilden fra brænderdelen af pillefyret breder sig bagud til pillemagasinet. I værste fald kan det medføre brand i rummet, hvor fyret står, med risiko for, at den breder sig til hele bygningen. Tilbagebrand kan blandt andet opstå som følge af dårligt træk i skorstenen eller mangelfuld rensning af brænderen. Et pillefyr kan være sikret mod tilbagebrand vha. eksempelvis en faldskakt eller en cellesluse.
Tomgangstræk er, når der er et stort træk i kedlen. Det kan forekomme, når fyret kører pausedrift, eller er stoppet. Det kan også opstå, hvis der er sprækker eller dårlige samlinger i kedlen. Når der er tomgangstræk, kommer der luft ind, som afkøler kedelfladerne. Så bliver varmen sendt ud i skorstenen, og det giver dårlig opvarmning. En trækstabilisator kan mindske tomgangstrækket, men det er også vigtigt, at du holder øje med, at der ikke er skader på fyret (revner, sprækker, dårlige samlinger), som lader luft trænge ind.
I et stoker-/træpillefyr er det vigtigt med et stabilt træk i skorstenen for at sikre en optimal forbrænding. Det er muligt at montere en trækstabilisator, som sørger for et jævnt og konstant træk. Den skal sidde i selve røgrøret til kedlen eller i skorstenen over røgrørets tilslutning. Med en trækstabilisator undgår man, at iltstyringen hele tiden skal justere frem og tilbage, når der er kraftige vindpust.
Med varmtvandsprioritering registrerer en temperaturføler i varmtvandsbeholderen, om der er behov for mere varmt vand. Hvis vandet er under en bestemt temperatur, skifter styringen, således at opvarmningen af vandet prioriteres højere end opvarmningen af boligen. Når vandet har nået den rette temperatur, skifter styringen igen.
Med vejrkompensering tager pillefyret højde for temperaturen udenfor og justerer fremløbet herefter. Jo mindre forskel der er mellem temperaturen på det vand, som kedlen sender ud i systemet, og temperaturen udenfor, jo mindre er varmetabet.
Virkningsgraden på pillefyret angiver hvor meget, du får ud af træpillerne. For eksempel vil et pillefyr med en virkningsgrad på 100% give et udbytte på ca. 5 kWh pr. kg. træpiller. Normalt har et pillefyr, alt afhængig af type og model, en virkningsgrad på mellem 80-90%. Det svarer til ca. 4-4,5 kWh.
Find os på Facebook
Send email
